Daginstitutioner og biblioteker
Musik og leg i daginstitutioner
Vi vil lege, synge, spille, udforske og bevæge os til musik. Undervisningen er tænkt både som inspirationskursus for de voksne og et udviklende og lærerigt forløb for børnene.
Der tages bl.a. udgangspunkt i de kendte, danske børnesange / rim og sanglege, men der præsenteres også mange nyere sange. Børnenes egen fantasi og initiativ vil blive vægtet i improviseret sang, dans og spil, og opmærksomhed og koncentration styrkes samtidig med at brugen af krop, stemme og sanser udvikles i et tæt samspil med de voksne.
Forløbet kan også være som et led i et temaforløb om f.eks. efterår, trolde, dyr, påske eller andet som I er optaget af her og nu.
Vi vil spille på instrumenter som raslere, rytmepinde, trommer osv. samt bruge redskaber som bolde, ærteposer, sæbebobler, faldskærm, tørklæder osv.
Hvordan?Jeg kommer ud til jer i institutionen og medbringer instrumenter og andre redskaber vi skal bruge.
Jeg anbefaler forløb a' mindst 4 gange, men længere eller kortere forløb kan også arrangeres.
For grupper på ca. 10 - 15 børn og deres voksne. Pris:
Ring og hør nærmere på tlf: 86 98 68 47 / 30 29 28 78 eller kontakt mig via kontaktsiden
Musik for alle - på bibliotekerBabyrytmik / babycafé
Babyrytmikundervisningen ( 0 -12 mdr.) giver ideer til samvær med det lille barn omkring
sang, rytme, udforskning af instrumenter og sprog- og bevægelege i en
tryg, varm og sjov atmosfære.Vi spiller på rytmeinstrumenter, synger og
danser, leger med tørklæder, bolde og mange andre sjove ting. Børnenes
motoriske udvikling og behov for kropskontakt tilgodeses gennem de
mange forskellige bevægelege og alle sanser stimuleres når vi synger,
klapper, danser, gynger, hopper og leger med de forskellige redskaber.
Først og fremmest skal det være en hyggelig stund for jer og jeres børn. Jeg medbringer min guitar, diverse instrumenter og andre redskaber.Varighed ca. 45 min. Bedst ved max 12 - 15 børn

Tumlingeleg og Spilop og hop
Tumlingeleg er for de 1 - 3 årige og deres voksne.
Spilop og hop er for de 3 - 6 årige og deres voksne
Vi synger og spiller på rytmeinstrumenter. Vi skal også hoppe, danse, dreje og svinge til musik og lege med faldskærm eller ærteposer og andre sjove ting jeg har med. Vi skal også sige de magiske trylleord så vi kan se hvad der er i Tryllemappen og måske slappe af til en stille sang til sidst.
Varighed ca. 45 min.
Max antal børn: (afhængig af plads naturligvis): 20
|